Lang torsdag i september

Torsdag d. 4 september er der Lang Torsdag for DIG på arkivet. Men bemærk: Vi åbner først kl 17, men har vanen tro åbent helt til kl. 21.

Husk også Arkivets tur bag kulisserne på Glostrup Hospital torsdag den 11. september. Der er stadig en håndfuld billetter tilbage til de hurtige. Tilmelding pr. mail eller telefon her til arkivet.

Vel mødt!

/GlostrupHistorie

Spændende efterår på Arkivet

Arkivets efterårsprogram er fyldt med spændende tilbud!

Især glæder vi os til at vise jer mere af Glostrup bag Kulisserne. Vi har fået mulighed for at vise jer 2 af Glostrups hemmelige steder – steder man kender udefra, men som gemmer på meget, meget mere end det man ellers ser:

Torsdag den 11/9 glæder vi os til at invitere jer indenfor bag facaden på GLOSTRUP HOSPITAL, hvor vi kommer til at se alt det, man normalt ikke ser. Det er en helt unik chance, arrangeret særligt for Arkivet. Husk tilmelding her på arkivet senest torsdag den 4/9 – vi har et begrænset antal pladser!

Vi har også fået lov til at komme bag ved kulisserne på VESTFORBRÆNDINGEN torsdag den. 2/10 – her er der ligeledes begrænset antal pladser, så skynd jer at sikre jer en plads ved at henvende jer til Arkivet senest torsdag 25/9.

Vi har arrangeret turene som INSTAWALKS – dvs som ture med særlig vægt på fotomuligheder med anderledes motiver og hemmelige steder, så turene er både for den historie- og lokaltinteresserede og for amatørfotografen.

Vi glæder os rigtigt meget til begge ture!

Vi har også 2 filmarrangementer i efteråret:

Onsdag den 1/10 viser vi den fantastiske Glostrupfilm fra 1947 i den store sal på biblioteket. Det er en reklamefilm for Glostrup, der viser alt det byen havde at byde på i 1940’erne – det er skønne, levende billeder! Arkivet introducerer filmen med et par ord om, hvordan Glostrup var i 1940erne og ’50erne. Billetter fås på biblioteket!

Tirsdag den 4/10 markerer Arkivet sammen med Biblioteket Berlinmurens fald for 25 år siden. Vi viser filmen “De andres Liv” om livet under overvågning i DDR – en herlig film, Arkivet kun kan anbefale! Inden filmen bidrager arkivet med lidt om Glostrup og den Kolde Krig.