Vi tilbyder

Din by – dine historier – dit arkiv!

Vi indsamler dokumenter, fotos og genstande
indsamlerVi har jo kun de dokumenter og fotos, Glostrupborgere gennem tiden har givet til os. Så jo mere interessant materiale I kommer med, jo bedre bliver vores samling, og jo bedre kan vi fortælle byens mange historier. Alt kan have interesse – det kan være breve, fotos, dagbøger, regnskaber eller lokale aviser og tidsskrifter – alt, der belyser Glostrups fortid kan være af stor betydning. Vi glæder os til at høre fra dig på Glostrup Lokalhistoriske Arkiv!

Vi giver dig mulighed for at søge i den store samling
A4logo copyPå arkivet har vi en stor samling af dokumenter og genstande, der kan fortælle alle mulige og umulige historier om Glostrup. Vi har alt fra regnskaber og erindringer til festsange og Folkeblade og dertil en meget stor og hurtigt voksende fotosamling, som du kan søge i herfra. Der er adgang til 10.000 fotos og adskillige hyldemeter af fantastiske historier. God fornøjelse og god jagt!

 

Vi formidler fotos fra fortiden
fotos fra fortidenBilleder siger mere end ord! Og vi har næsten 100.000 fantastiske historiske fotos fra Glostrups fortid – og næsten 10.000 af dem er tilgængelige digitalt og der kommer hele tiden flere til. Dem kan du søge i via vores database ‘Arkibas’, enten på arkivet eller hjemmefra her fra hjemmesiden. Vi er altid interesserede i flere fotos; gerne ’sjældne’ hverdagsmotiver og dagligliv fra det gamle Glostrup – hvad gemmer dine albums på?

Vi laver udstillinger
udstillingDer er næsten altid en udstilling om et aktuelt emne at se på arkivet. Flere gange om året arrangerer vi udstillinger i Præstegården, men vi laver også ud-af-huset udstillinger andre steder i kommunen, eksempelvis på Biblioteket eller i Fritidscentret. Følg med i hvilke udstillinger, du kan se her på siden. En digital udgave af vores udstillinger vil også blive tilgængelige på hjemmesiden, så man kan få en smagsprøve.

Vi laver byvandringer
byvandringFind historien i byen! Glostrup gemmer mange skjulte historier og mange vidnesbyrd om fortiden i bybilledet; vejnavne og vejforløb, gamle og nye bygninger fortæller alle sammen historier. Vi tilbyder byvandringer rundt i Glostrups historie for grupper – og vi kan altid lave en særlig byvandring, hvis I har særlige ønsker. Hold øje med kalenderen og se de faste tilbud eller ring og lav en særlig aftale med os!

Vi laver undervisning
vi kan underviseRing og aftal et besøg med klassen i vores gamle skolestue. Tag plads ved pultene og bliv klogere på, hvordan det var i Glostrup i gamle dage. Her kan i prøve, hvordan det var at gå i skole, og vi sørger for, at alle får fingrene i noget praktisk også. Vi kan tilbyde faste forløb, men har I særlige ønsker til et tema, kan vi også hjælpe jer med det. Daginstitutioner er også hjerteligt velkomne – vi har også gode tilbud til de små! Vi glæder os til at høre fra jer.

Vi laver arrangementer for alle
arrangementer for alleVi har et bredt udvalg af aktiviteter og arrangementer for alle aldersgrupper. Vi laver foredrag både på arkivet og andre steder – ofte i samarbejde med biblioteket. Den første torsdag i måneden er her længe åbent, og der vil ofte foregå noget. Vi laver arrangementer for børn og særlige sommeraktiviteter for børnefamilier og vi deltager i markedsdage og kulturnætter i byen med historier og aktiviteter fra Glostrups historier. Følg med i kalenderen!

Vi sælger BOGEN om Glostrups historie
bogenHvis du vil vide mere – bogen “Glostrups Historie” af Hans-Henrik Rasmussen, giver som det eneste værk i handlen en samlet oversigt over Glostrups historie igennem mere end 1000 år. Den blev rost af anmelderne og kan købes på arkivet til kun 149,- kroner så længe lager haves.

Bogen er lige nu på tilbud til 100,- kroner!

Vi viser gamle Glostrupfilm
glostrupfilmPå youtube har vi samlet en række gamle film lavet i og om Glostrup. Ved særlige arrangementer viser vi dem også her på arkivet til filmaftener, men nu er de altid tilgængelige på youtube.com/glostrupfilm. Ligger du inde med gamle filmstrimler?? Så vil vi rigtigt gerne høre fra dig – levende billeder er fantastisk GlostrupHistorie.

 

 

Har du spørgsmål til Glostrups historier, har du brug for hjælp til at søge efter oplysninger i vores database, har du noget, du gerne vil aflevere til os eller vise til os, så er du altid velkommen på Lokalhistorisk Arkiv i åbningstiden.

Vi holder til i Den Gamle Præstegård på Hovedvejen lige ved kirken.

udstillingGlostrup Lokalhistoriske Arkiv

Hovedvejen 134, 2600 Glostrup
Tlf: 43 46 85 90
Email: lokalarkivet@glostruphistorie.dk

 

Vi er klar til at tage imod dig:

Mandag & torsdag kl. 13-17

Den første torsdag i måneden kl. 13-21.

OBS: er der ekstraordinære ændringer i åbningstiden vil det stå under Indlæg og Sidste nyt på forsiden.

 

 

 

 

 

 skoletjeneste Hvis du vil vide mere
Print Friendly