Glostrup Kirke

Tysk øl til barnedåb

Glostrup Kirke 2012

Glostrup Kirke 2012

I dag ligger Glostrup Kirke og putter sig mellem langt højere bygninger. Man kan nemt overse den, når man kører gennem byen. Men sådan var det ikke, da kirken blev opført i den tidlige middelalder. Der knejsede kirken på sin bakketop over den lille landsby, og var det tydelige centrum for de 4 landsbyer på egnen. Igennem næsten 1000 år er indbyggerne i Glostrup blevet døbt i den samme døbefont, på tværs af tid og tradition.

Besøgte man Glostrup i 1100-tallet, ville man se en lille landsby med lerklinede og træbyggede huse og gårde. Landsbyen var ret ny i forhold til de meget ældre nabolandsbyer; Ejby, Hvissinge og Avedøre, og Glostrup var også den mindste af de landsbyer, der kom til at udgøre Glostrup Sogn. Måske blev Glostrup valgt til kirkeby, fordi den lå midt mellem de andre landsbyer, så alle fik lige langt til kirken, måske synes kirkens bygherre, at stedet var ideelt, eller også er noget helt tredje årsagen til, at netop Glostrup fik en kirke.

Den lille bakke er også det oplagte sted at opføre en stenkirke. Materialevalget til den første kirke er typisk for de ældste sjællandske kirker: De rå granitsten til murene blev efterladt i stort antal af isen efter sidste istid og kan samles op på hele egnen. Kalksten og frådsten til detaljer og vinduesrammer kan hentes på Stevns og ved domkirkebyen Roskilde.

Glostrup Kirke bestod i første omgang af skib, kor og apsis. Der var bjælkelofter og små vinduer med runde buer over, og kun lidt lys kunne trængt ind i det dunkle kirkerum. Buerne over de små vindueshuller og over dørene var rundede efter tidens romanske mode, og der var hverken våbenhus eller tårn. Kirken var også noget kortere end den kirke, vi kan se i dag, men skibets mure er stadig de samme – nu blot dækket af en langt senere skalvæg af mursten.

Selv uden tårn har kirken alligevel skilt sig meget ud fra de andre huse i de små landsbyer. Selvom byggematerialerne til kirken blev fundet i naturen, har det været et enormt projekt. Det har været dyrt, og det har krævet ekspertbistand. Måske blev lokale folk hyret til enkle opgaver, men et byggeri så kompliceret, som en kirke, har krævet et erfarent sjak og en umådelig rig investor. Senere i middelalderen er det slægten Snubbe, der overdrager kirken til Roskilde Domkirke (1334), så måske de allerede i 1100-tallet var involveret i finansieringen af det store byggeri. Langt op i tiden er det helt normal praksis, at velhavende slægter ejede en eller flere kirker – et godt vartegn for slægten og en god måde at sikre deres sjæle på.

I 300 år fra slutningen af 1100-tallet til slutningen af 1400-tallet stod kirken sådan, men i senmiddelalderen nåede tidens nye arkitektur-trend til Glostrup: Gotikken. I slutningen af 1400-tallet blev bjælkeloftet blev revet ned, og de hvide, murede hvælvinger, der kendertegner kirkerummet i dag, blev bygget. De små rundbuede vinduer blev gjort større, og de blev efter gotikkens nyeste mode spidsede til i toppen, og rummet blev lyst, luftigt og højloftet i forhold til før. Senere blev koret udvidet og forlænget i teglsten, og som næste projekt blev tårnet med de karakteristiske takkede gavle bygget i ca 1525.

Den ældste klokke, vi kender til, er fra 1558. Den er støbt i København af klokkestøber Laurids Madsen. Den anden klokke; den store, der stadig hænger der, er fra 1708, dog omstøbt i 1848.

I 1760’erne kom kapellet til. Det blev opført af kirkeejeren til hans og hans hustrus kister. På det tidspunkt var kirken hvidpudset og matchede de fine nye kapel i tidens mode-stil: rokokoen.

Først i 1874 blev våbenhuset opført og hele kirken skalmuret, så den kom til at fremstå, som vi kender den i dag.

 

Langt det meste af det interiør vi ser i dag, når vi besøger kirken, er også af nyere dato. Prædikestolen er fra 1635, udført af en københavnsk håndværker (Trogels Snedker). Alterstager er fra 1756, alterbilledet fra 1864 (Kristus i Emaus. Peter Raadsig).

Kun døbefonten er helt tilbage fra romansk tid. Det betyder, at borgere i Glostrup er blevet døbt i sammen døbefont fra kirkens grundlæggelse til i dag – i dag med vand fra en tysk ølkande fra 1700-tallet.

 

←Tilbage til “Steder”

 

Print Friendly